Undervisning og foredrag

Oplæg om normer og normkritik kan tage mange former - fx en appetitvækker til fyraftensmødet, et tankevækkende foredrag, eller et grundigt undervisningsforløb over flere dage.


Jeg har haft fornøjelsen af at undervise både unge og voksne. Bl.a.:

  • VIA University College på Pædagogstudiet og til faget "Køn, Seksualitet & Mangfoldighed."
  • Samtlige folkeskoler i Aarhus Kommune ifm. Normstormerne. 

Foredrag

Når jeg holder foredrag prioriterer jeg først at præsentere et fælles sprog for normer og normkritik. Sproget har en stor magt over den måde vi møder og oplever verden, og det er det første vigtige trin mod at tale hensigtsmæssigt om hvad vi finder "normalt" og "unormalt." Dernæst kommer jeg ind på de mange jordnære eksempler på, hvordan normer for køn og seksualitet viser sig i hverdagen og vores kultur.


Til et foredrag er det mit mål at fremelske samtaler som vi har brug for at have, samt dirigere jeres mange refleksioner ind på sagens kerne - hvordan vi kan bruge denne viden til at skabe mere rum til flere mennesker. 


Har I ønsker om at stille skarpt på andre normer og minoritetsgrupper end LGBT+, så tager jeg hellere end gerne en dialog med jer. På den måde kan jeg bedst tilbyde et vidensbaseret og kvalificeret foredrag.

Undervisning

Til jer der gerne vil have mulighed for at fordybe sig i normers magt og normkritik, så tilbyder jeg mere praksisorienteret format. Her er der tale om workshop med cases, gruppearbejde og øvelser til formål at omdanne teori til praktiske redskaber og strategier. Hvad end om du er fagperson der skal ud i dit virke, eller om du er privatperson der ønsker at have normkritikken med dig.


Når jeg underviser er mit mål at gøre stoffet vedkommende og lavpraktisk, så vi kan blive klædt på til virkeligheden på den anden side af den (nogle gange tørre) teori. Desuden prioriterer jeg personligt nærvær i undervisningen, så det bliver et tryggere rum for læring og nysgerrighed. 

This website uses cookies. By clicking 'Accept' you agree to our use of cookies. Dette website benytter cookies. Ved at klikke "Accept" accepterer du websites brug af cookies.

Accept