Underbevidst angst
I samfundet taler vi oftest om angst som en diagnose, men det er faktisk en helt normal respons i menneskekroppen. Når jeg får hjertebanken over at sige noget, der er vigtigt for mig, så er det angst der kommer. At være bange en gang i mellem er en del af livet.
Følelsen af at være bange kan give mig lyst til at flygte, slå fra mig, paralyseres — måske noget helt tredje. Det er oftest en ubehagelig fornemmelse i kroppen, og jeg er ikke i tvivl om hvad jeg er bange for. Eller er jeg?
Frygt og angst
Faktisk er min krop ikke altid så god til at skelne mellem reel trussel der vækker frygt (“Pas på – der er en løve i rummet!”) og en indre oplevelse af trussel, der vækker angst (forestillingen om løven gør mig bange). Det kan være ret smart at bekymre sig og blive nervøs over potentielle trusler, hvis jeg kan bruge det til at forberede mig og handle hensigtsmæssigt på den. Frygt på de rette tidspunkter kan jo redde mit liv.
Og angst?
Til at begynde med, kan angst være svær at forstå. Den kan sågar blive triggeret af mange forskellige ting. Måske jeg bekymrer mig generelt det meste af tiden? Måske jeg bliver bange sammen med andre mennesker? Eller jeg er bange for at blive syg eller har flyskræk?
Ofte er det hjælpsomt at konkretisere hvad der trigger angsten og forholde mig til, om der er en reel trussel på færde. Tænk på et barn der er bange for et monster under sengen. Det kan være hjælpsomt at tjekke under madrassen sammen med nogen og se, at der ikke er noget farligt dernede.
Men!
Når angsten bliver hængende uanset hvor meget jeg realitetstjekker, hvordan får jeg så skovlen under den?
Angst og forsvarsmekanismer
Det kan være lige til højrebenet, at se tankerne der vækker angsten som den primære skyldner. For mange er det også hjælpsomt at behandle angsten, ved langsomt at nærme sig den trigger man er bange for. Små skridt for at kunne tolerere angsten bedre.
Men angst kan også være et natuligt biprodukt af de forsvarsmekanismer jeg har udviklet, for at undgå noget specifikt. Lad mig uddybe med et eksempel:
Jeg har skændtes med kæresten. Jeg har lyst til at smadre tallerkener, råbe ad ham, måske ligefrem gå fra ham. På den anden side, så elsker jeg ham også og har ikke lyst til at gøre ham fortræd. Så det bliver konfliktfyldt for mig at mærke denne intense vrede, og jeg haler den ind, lukker den ned inde i mig. Resten af dagen bekymrer jeg mig om min økonomi; eller overvejer om min veninde er sur på mig; at jeg måske i virkeligheden ikke duer til noget og mit liv er håbløst. Det giver mig alt sammen angst at tænke på.
Når jeg undertrykker følelser gennem livet, så lærer jeg min krop at der er noget uønsket inde i mig. Helt ubevidst kan jeg hejse et stillads af forsvarsmekanismer, der skal holde følelserne på afstand. Men forsvarsmekanismernes pris… er angst. Angst jeg er bevidst om at opleve.
Hvis jeg konstant (og unødigt!) bekymrer mig om min økonomi; andres kritiske øjne på mig; eller om jeg overhovedet vil få et godt liv i en ukendt fremtid, så kigger jeg i hvert fald ikke på følelserne overfor min kæreste. Det var trods alt i halen på skænderiet at angsten begyndte at blusse mere op. Nej, i stedet straffer jeg mig selv (ubevidst) med pinefulde scenarier, der måske slet ikke er virkelighed. Sikke et fængsel!
Det kan opleves lidt kontraintuitivt at se på angsten på denne måde. Ofte higer vi efter at tale om det vi er bange for fordi vi underbevidst gerne vil be- eller afkræftes i om der er en reel trussel (tænkt igen på trangen til at se under sengen for at tjekke for monstre). Dette er en helt almindelig impuls. Men hvis vi aldrig bliver rigtig beroliget af at tale om det der gør os bange — måske det ligefrem får angsten til at stige! — så kan det tænkes, at angsten følger et andet, ubevidst mønster.
Tankerne, der trigger angsten, forhindrer mig jo i at tage stilling til væsentlige følelser overfor min kæreste. Men det ville jeg ikke nødvendigvis tænke over, før jeg får spørgsmålet, “Hvad føler du overfor din kæreste under det skænderi?”
Er det et svært spørgsmål? Er det svært at mærke den følelse i kroppen og være tilstede med impulserne der følger med?
Den underbevidste angst
Følelser vil op, hvad end vi vil eller ej. Det er deres natur. Jo værre symptomer, jo mere indre kamp er der som regel med følelserne – og dette kan være ganske underbevidst.
Undertrykker jeg følelser over lang tid (måske en livstid) så er det ikke så sært at vreden på min kæreste kan blive ude af proportioner – den trækker vrede overfor min far, mine søskende, min gamle dansklærer eller andre personer med op.
Denne vrede kan være voldsom og derfor vække underbevidst angst. Altså, angst jeg ikke vidste jeg havde for at mærke følelser jeg har lært er forbudte og farlige. Denne angst ligger begravet i underbevidstheden. Angsten som følge af forsvarsmekanismer er altså ikke den samme som angsten for forbudte følelser og impulser. Jeg er fx bevidst om angsten, der får mig til at opsøge en terapeut. Det er jo den jeg gerne vil have hjælp til.
Når den underbevidste angst for følelser bliver bevidst, så kan vi også gøre følelserne bevidste, og når de bliver bevidste? Så er det muligt at mærke sig selv på ny. Jeg kan lære at være vred på min kæreste og forvalte følelsen på en måde der er god for mig og mit forhold, og jeg behøver ikke længere undgå underbevidst angst med smertelige forsvarsmekanismer.
Tag tid
For nogle er det en overvældende angst man kæmper med. Først og fremmest er vi nødt til at være sammen med angsten, så den kan reguleres den ned på et niveau, hvor man kan tænke, lytte og trække vejret.
Lidt angst er dog nødvendig for forandring. Det er hvor vi rykker os ud af komfort-zonen, dér vi oplever at sidde fast i vores egne mønstre. Angst fungerer da som et spor af brødkrummer, der leder os nærmere det vi undertrykker. Vi kan spørge, hvilke følelser vækker angst at tilnærme dig?
Det kan tage tid at udforske forsvarmekanismer og prisen du betaler for dem. Ved første øjekast kan mekanismerne ligefrem forekomme ude af relation til angsten. Men når du får øje på hvordan du ubevidst reagerer på hændelser i dit liv, så maler det et billede som du kan tage aktiv stilling til at ændre.
Du kan vælge at have tillid til, at din underbevidsthed har logik til sig, som blot endnu ikke er synlig for dig. At hvad der forekommer som et angreb af angst udefra vil have en årsag. Du kender den blot ikke endnu.
Skrevet d. 26/4 – 2024