Psykolog med praksis i Aarhus C
Hej. Mit navn er Tian.
Jeg har på egen krop oplevet hvordan det er at bryde med det, der blev forventet af mig. Det bragte mig på en uventet rejse, hvor jeg stillede skarpt på det, der optager mig i dag – nemlig identitet, minoriteter og LGBT+.
Jeg har selv erfaring med at gå i terapi. Jeg ved hvordan det er at stagnere i samtalerne og nå følelsesmæssige gennembrud. Se sammenhængene i mit liv give mening for øjnene af mig. Det er dette fokus på følelser og mening, der bragte mig til selv at bruge den terapeutiske metode ISTDP i mit arbejde. Det vigtigste for mig, er at hjælpe dig til at komme nærmere dig selv, dine behov og ønsker.
Jeg valgte at blive psykolog, fordi personlige historier rører og inspirerer mig. Jeg lærer faktisk utrolig meget af mine klienter og om vores potentiale for lindring, bedring og forandring.
Jeg er desuden hverdagsaktivist og arbejder for at sætte fokus på LGBT+ problemstillinger i dagens Danmark. Dette gør jeg bl.a. gør via min podcast “Kassetanker”, samt oplæg og undervisning, men særligt gennem de små, uventede samtaler.
Jeg hører desuden selv podcasts, som var det ilt til lungerne og nyder gåture med min hund.
Hvordan vælger man egentlig en psykolog?
Der kan være mange ting der spiller ind – fx geografi, økonomi, problemstillingerne psykologen har kendskab til m.m. Det kan faktisk føles som lidt af et sats, når man booker den første samtale. Det er også først når vi møder hinanden, at du kan få den bedste fornemmelse af, om jeg er den rette psykolog for dig.
For mange af os kan det være lidt sært at sidde overfor en person og dele personlige ting fra sit liv – særligt når psykologen ikke rigtig taler om sig selv.
Det er vigtigt for mig, at terapien er din tid. Derfor fylder jeg kun det, der giver mening i vores samtaler.
Det kan dog være rart at vide lidt om sin psykolog på forhånd, så du har en idé om, hvem du sidder overfor.
Book en opstartssamtale
Ønsker du at starte et forløb hos mig, så kan du læse mere om det praktiske og række ud her.