Persondata- og fortrolighedspolitik

Hvem er jeg? 

Mit navn er Tian Stephansen, og jeg er psykolog uddannet fra Aarhus Universitet i 2019. 


Hvorfor har jeg en persondata- og fortrolighedspolitik? 

Som psykolog indsamler, behandler og opbevarer jeg oplysninger om dig og dit forløb. Det er vigtigt for mig at du er informeret om dette i henhold til persondataforordningen/GDPR.


Hvornår og hvordan indsamles dine oplysninger? Klientforholdene.

Når du kontakter mig (per telefonsamtale eller mail) om at begynde et forløb hos mig, gemmer jeg oplysninger som email og/eller telefonnummer inklusiv dit navn. Dette gælder også oplysninger du deler med mig løbende. Hvis du vælger ikke at ville starte et forløb, så sletter jeg mails fra dig med det samme. 


Journaloptegnelser 

Gennem dit forløb fører jeg journaloptegnelser. Dette gør jeg elektronisk og i et lukket system. Journaloptegnelser kan fx være:

  • Livssyn, tanker og følelser du beskriver.
  • Nuværende og tidligere oplevelser i dit liv.
  • Drømme og refleksioner derom. 
  • Problematikker i relationer. 
  • Mine egne overvejelser om dit videre forløb og observerede problematikker.
  • Adfærdsmønstre og temaer, der udspiller sig - både i og udenfor vores fællesrum.
  • Andet relevant ifm. dit forløb. 


Andre henvendelser end terapi og supervision - fx ifm. undervisning eller foredrag

Kontakter du mig per mail eller sms vedrørende andre opgaver, roller eller forhold end terapeut og supervisor, så gemmer jeg mails og SMSer i en måned, hvorefter de slettes. Hvis du efterspørger det sletter jeg dem igen omgående. 


Hvilken type information indsamles fra dig? 

Jeg opbevarer udelukkende de oplysninger, der er relevante ift. dit forløb hos mig – eller hvis der evt. skal indgås et senere samarbejde af anden art (fx undervisning eller foredrag). 


De informationer jeg journalfører om dig som klient er kun dem jeg finder nødvendige for at støtte dig bedst muligt i forløbet. Jeg noterer ned hvad vi har talt om i sessionerne og derudaf antager jeg, at oplysningerne du giver mig er korrekte.


Hvad er formålet med indsamlingen? 

Mit formål med at indsamle oplysninger og føre journal om dit forløb er for at jeg kan støtte dig på bedste vis. Din journal hjælper mig til at have overblik over dit igangværende forløb, genopfriske information som kan være væsentlig i kommende sessioner, samt holde fokus og retning i processen.


Hvem har adgang til dine oplysninger og hvordan får du adgang?

Det er kun mig, der har adgang til dine oplysninger og de videregives ikke uden dit samtykke. Du har også fuld adgang til din journal, så du kan sikre dig, at de oplysninger jeg har noteret er korrekte, såfremt du ønsker det. Du kan også spørge mig, hvis du er i tvivl om jeg har noteret de rette oplysninger.


Jeg går i supervision, for løbende at modtage sparring ift. dit forløb hos mig. Dette er for at jeg fortsat kan tilbyde dig som klient et solidt, fagligt fundament at basere dit forløb på. Det betyder, at jeg aktivt får støtte fra supervisor og medsupervisander, som begge har tavshedspligt. Du bliver selvfølgelig anonymiseret ifm. supervisionen. 


Du har derudover også ret til at få overført dine oplysninger til en anden behandler (psykolog, psykoterapeut osv.), hvis du ønsker det. 


Hvordan kan du sørge for, at jeg sletter dine oplysninger? 

Du kan altid kontakte mig på tian@phuset.dk og bede mig slette dine oplysninger. Her er det vigtigt, at du specificerer, hvilke oplysninger, du ønsker slettet.


Hvordan opbevarer jeg dem? 

  • Din journal og oplysninger opbevares og føres i et sikkert system (detkanblivebedre.dk) 
  • Mailkorrespondance foregår gennem krypteret system. Derfor henviser jeg også til, at du kan videregive personfølsomme oplysninger til mig udelukkende på mail eller telefon.


Fortrolighed

Det er min prioritet at dine oplysninger er sikre hos mig og er fortrolige, og det er derfor også kun mig der har adgang til systemerne hvor de opbevares. 


Indsamling af oplysninger ved brug af cookies

Min hjemmeside anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende. Cookies har til formål at genkende ”dig” således at der huskes indstillinger fra tidligere besøg, samt udføres statistik. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som fx virus. 


Du vælger selv, når du besøger min side, om du vil acceptere cookies og hvad de må bruges til. Det er muligt at slette eller blokere for cookies på enheden du besøger hjemmesiden fra. Vejledning til dette finder du med en hurtig google-søgning - fx “blokere/slette cookies.”


Hvis du sletter eller blokerer cookies kan du risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til. 


Har du yderligere spørgsmål der ikke er dækket i ovenstående politik, så tag endelig kontakt. 

This website uses cookies. By clicking 'Accept' you agree to our use of cookies. Dette website benytter cookies. Ved at klikke "Accept" accepterer du websites brug af cookies.

Accept